3 bud til at hæve kvalitet af digitalbilleder.
Kvalitet af elektroniske billeder er egentlig et stort emne, men af hensyn til
omfanget på denne lille rådgivende manual er det kogt det ned til nogle bud!

  1. JPG filformat - Vælg altid den bedste kvalitet

Vælg altid den bedste kvalitet! (mindste komprimering)
JPG er et destruktiv format, som komprimerer billederne i forskellige kvaliteter, så de ikke fylder så meget
Man vil oftest gerne have billederne til at fylde mindre, så man kan have så mange billeder på sit kort som muligt.
Her skal man bare være klar over, at jo mere man komprimerer billederne, jo dårligere bliver kvaliteten.
Et andent vigtigt argument er, at dit elektroniske billede, kan ikke blive bedre end selve optagelsen, derfor er det vigtigt at selve optagelsen ikke bliver ødelagt, med for hård komprimering.

Billedet her til højre er gemt i to kvaliteter. Billedet er taget med et kamera som leverer et 3.3MP billede. På et 16 MB kort fristes man til at komprimere billederne lidt mere, men det har en tydelig omkostning.
  JPG FINE kvalitet 10 billeder på et 16 MB kort
 JPG Basic kvalitet 39 billeder på et 16MB kort
 
  2. Fjern den elektroniske skarphed i kameraet! (Hvis muligt)
For mange mennesker er et billede godt, hvis det er skarpt, men hvad betyder det egentlig.
I dag kan de digitale billeder blive tilført elektronisk skarphed mange steder.

I selve kameraet.
I medfølgende software til kameraerne
I billedbehandlingsprogrammer
I billeddatabaser under udprint
I selve printer menuen og mange andre steder.


Og lad os slå fast med det samme, billedkvalitet er ikke den elektroniske tilførte skarphed, men skarpheden i optagelsen!
Nogle billeder har brug for at blive tilført elektronisk skarphed af tekniske årsager.
Men når man tilfører billeder elektronisk skarphed, sker der noget med størrelsen på billedfilen. Skribenten af denne manual vil derfor anbefale at hvis man på sit kamera har mulighed for at fjerne den elektroniske skarphed, så gør det. De fleste efterbehandlingsprogrammer er langt bedre til at tilføre billederne skarphed. Hvis der overhovedet er nødvendigt at tilføre billedet skarphed! (alt efter hvad man skal bruge billedet til)
Hvis man fjerner den elektroniske skarphed, i selve kameraet, så fylder billederne mindre, og der er plads til flere billeder på kortet!
Jeg har testet, at på et 16MB kort, er der plads til 3-4 billeder mere (3.3 millioner pixels optagelser) når skarpheden er slået fra.
 

 

Igen et udsnit af samme billede. Billedet øverst er orginaloptagelsen,
nedderste billede er tilført skarphed, lidt overdrevet for at statuere et eksempel.
Bemærk filstørrelsen (tallet i parantesen)
Tallene er for hele billedfilen og ikke kun for udsnittet her!
 
  3. Tag billeder i den største mulig opløsning

På de fleste digitale kameraer, har man mulighed for at vælge op til flere opløsninger!
Og da de digitale optagelser er ens eneste "orginal" ville det være ærgerlig hvis man nu har taget ”billedet” så det er i en for lille opløsning.
Skal man have lavet et print til sit foto album af sine digitale billeder har opløsningen også indflydelse på kvaliteten.

Opløsninger bliver altid opgivet i pixels.
eks. 3.3Mp = 2048x1536 (fylder ukomprimeret 9MB).
Det er klart at man skal vurdere hvad man skal bruge sine optagelser til.
Til hjemmesider er en opløsning på 640x480 rigeligt.
Men man kan altid nedskrive sine billeder i opløsning ved hjælp af billedprogrammer som man ikke kommer uden om, hvis man vil beskæftige sig med digitale kameraer.

Digital kameraer er i en rivende udvikling, men vil du vide mere om digitale kameraer og test af dem, så er det ikke nogen dårlig ide, at kikke forbi Steve's DigiCam, her et test af de nyeste kameraer på markedet.

God fornøjelse med de digitale billeder...

Med disse 3 bud, har i det bedste udgangspunkt for at få et godt slut-resultat både på nettet og i Oasen.
 
  © Andreas Bekker